Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening samt JobLiv Danmark as udarbejdet denne Branchevejledning. Vejledningen er en revision af den tidligere branchevejledning om arbejde med frisørprodukter. Vejledningen er suppleret med anvisninger på, hvordan arbejdet med arbejdspladsbrugsanvisninger kan gennemføres på salonen. På BAR service hjemmeside www.barservice.dk findes skema-erne til udfyldelse af generelle instrukser for brand, førstehjælp, affald, spild og uheld samt arbejds-pladsbrugsanvisninger for de for-skellige produkttyper. Branchevejledningen henvender sig til ansatte og arbejdsgivere i frisørbranchen. Den giver en generel beskrivelse af frisørkosmetik, påvirkninger og gener ved erhvervsmæssig brug af frisørkosmetik og forslag til forebyggelse af generne. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner for det pågældende område.
Læs mere her.
I dette tillæg finder du skemaer til brug for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger.
Skemaerne indeholder produktgruppeblade til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger indenfor 10 produktgrupper. Produktgruppebladene er udfyldt med generelle oplysninger om f.eks. sundhedsfare. Disse oplysninger stammer overvejende fra ”Vejledning om kosmetikprodukter for frisører”, som er udarbejdet af brancheforeningen SPT´s frisørsektion i 2005. Vejledningen kan findes på www.spt.dk under publikationer, og her kan hentes flere oplysninger om produkterne. Produktgruppebladet er udarbejdet, så det gælder for den overvejende del af produkter til den behandling, der omtales i produktgruppebladet. Der kan findes specialprodukter udover dette.
Læs mere her.